Hafvde Ki¦rlighed l¦nkelagt
Dend ut¦mmede Mackt?
Han glemmer det han legger dèd
Ingen Minder stiiger fra Graven brat
Ingen Anger gliider giennem Si¦lens Nat
Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun
Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede
Hendes V¦sen, lig et Lam
Gik ham ey forbi
For hun hafde rèrt ved ham
˜fved sin Magi
Uagtet disse Si¦le tvende
Een hafvde at ende
Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage
Tragoedie aff uaffbrudne Dage
Ukuelig, dend Tèrst
Hinsidigt, det Begi¦r
Nu drev han yr &map gal
I sorthi¦rtet Kval
Vintrens kulde
Snart tilfulde
- oc hans L¦ngsel
Mod een Vinternat
Ulven vandrer eene
