Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed
Om Fuldmaanens Vee & Grue
Naar det klagede op mod hendes Skiaer
Fra Vintrens kolde Eensomhed
Da frycktede de at Vargen vaer n¦r
Vakt vaer dends gamle Mayestet
Der vaer Dègn da nogen meenede at hafve seet
I hendes Lius, som han splidder med dend
Skygge som han spreer,
Skyggen aff een ukiend Mackt
Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt
Dende Diefvels Herold, han herjede
Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mande¦t forsvandt
Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv,
Han dr¦ber, medens Afgrunden brager
Forbandelsen er her visseligen
Aff Diefvlen han bleff ski¦nked een Gave
Der ved Troldom favned han til Ulv
Ey vaer han l¦nger een Guds Slave
Der ved Midnat vandred ofver hule Grave
