I dende N¦tters Nat
Der hun hafvde bes¦ttende Glèd,
Bar bleege Stjerner i sit Skièd,
Hylder han hende med een Sang
Dende Lidenskabens Hymne
Vidner om det Baand
Som nu inv¦lder
Natten in hand Aand
N¥r Stjernerne varsler Grye
Mod to-hornet Sèlvmaanenye
Oc Soelen stiiger frem
Lig een Flamme, ski¦r & reen
Som fra Faedres Offerbaal -
Ustyrlig er da hans Sind!
Ski¦nk kam saa nyt Lius aff dit Skin,
Du, Satans Soel,
Saa han kand jage tol Bestandighed
Regi¦re, i kold,
Ufattbar Mayestet
