Der Trænger Til At Blive Skovlet Noget Sne

TV-2

Det er nat og det stormer og hagler og sner

og jeg indrømmer blankt, jeg ikke orker mere

barometret er i bund og kreditorerne står klar

der er et underskud på mindst tusind millibar



Det er længe siden og jeg husker ikke at

jeg nogensinde har følt mig så urimelig forladt

hvem har sagt at jeg var klar til det store kolde gys

hvem har kappet forbindelsen mellem mørke og lys?



Der er masser af chancer, men uanset hvad du tror

så kan du godt spare dig de dyre ord

det er ryggen mod muren og selv den sjoveste replik

kan intet stille op mod historiens komik



I enhver ordentlig popsang ville en pige træde ind

og liste kærlige ord i mit forstyrrede sind

svæve bort i en slowmotion filmfantasi

i en duft af paintbox og ny teknologi



Men der er larm på nettet, det er ren hvid støj

og drømmen har søgt tilflugt under varmere himmelstrøg

vingesuset efterlader ingen synlige spor

kompassset står og blafrer omkring det iskolde nord



Der er masser af chancer, men uanset hvad du tror

så kan du godt spare dig de dyre ord

det er ryggen mod muren og selv den sjoveste replik

kan intet stille op mod historiens komik



Og det hænger mig ud af halsen, jeg har gennemskuet alt

det er for meget , det er for lidt, det er for ondt, det er for galt

jeg anråber himlen og jeg sværger til Gud

det var slet ikke sådan mit liv skulle se ud



Så er det at jeg endelig går nedenom og hjem

og finder dig ventende igen og igen

du siger ikke noget, men jeg kan se på dit blik

at der skal handles hurtigt før vi glider væk



Det er ikke særlig meget, men det er nogengange nok

sådan at sidde og sige ingenting til solen den står op

i morgen blir til dag og jeg mener at kunne se

at der trænger til at blive skovlet noget sne...