Amerika

TV-2

Nå men, der gik jeg så en sommerdag og forsøgte at få lidt orden på mit liv

ud af historien faldt et postkort fra en allerede overvundet tid

Vores afsenderadresse var Amerika, Seksogfirstres, Skanderborg

Det var vores første sted i livet, et liv der varede lige omkring et år

Vi boede til leje i et hus ved søen, mig og nogle stykker inde fra byen af

en dag så vi på et kort at vores drømmeslot hed Amerika



Det er længere væk end man kan nå med sin forstand

man må tage drømmene ind for at fatte det:

At alting vender tilbage



Vi spurgte en mand fra egnen, hvorfor det hed Amerika

han forsvandt ind i fortiden - og vendte tøvende tilbage:

Engang for længe siden henne på den lokale kro

var sognets landsbytosse håndfast blevet lagt til ro

Han vågnede og bad om ordet, stillede sig op på et bord og sagde:

Farvel, alle I skiderikker, nu ta'r jeg til Amerika



Om morgenen var han forsvundet, over isen var han gået

De fandt ham ude i jeres lade, længere var han ikke nået

Han hang og dinglede i et reb, han havde taget sig selv af dage

Siden dengang har folk kaldt stedet her for Amerika



Det er længere væk end man kan nå med sin forstand

man må tage drømmene ind for at fatte det: At alting vender tilbage

som tragedie, som farce, som soap, som opera, som postkort fra Amerika



Vi tog hinanden om livet og gik ud i laden næste nat

månen for henover himlen, vinden hylede som besat

Vi rykkede tættere sammen og udbragte så en skål

for alle de der trodser frygten og forfølger deres mål



Næste sommer skulle vi videre, hver vores vej og hver til sit

Jeg tænker tit på om I opdagede jeres Amerika

og om jeg nogensinde finder mit?



Det er længere væk end man kan nå med sin forstand

man må tage drømmene ind for at fatte det:At alting vender tilbage

som tragedie, som farce, som soap, som skæbne, som opera, som postkort fra Amerika