Drak Af Din Kop

Tobias Trier

Der var en letmælk fra sidste år

en skiveskåret skimmelost med blåt hår

der var honning og små stykker urtethe

en paptallerken og en grydeske

en flad croissant en kvart liter fløde

der var levende lys og batterier der var døde

der var hvidt skum chokoladedrys på toppen

og fem fingeraftryk spredt ud på koppen



en sort mokkabønne og en sukkerknald

en halv krydderbolle med citronskal

der var kaffekværn og piskeris

en videomaskine og en lyserød gris

der var sikkerhedssele med gummisål

engelsk lakrids og elektrisk ål

der var flaskepost og redningsvest

og en flykaptajn på en islandsk hest



Jeg drak af din kop

jeg drak den op



Der var en øko-bagerbix med kø ud til gaden

der var smørstang i luften og kulør på ruladen

der var fyrfadslys og røde servietter

og en skovsø med kronhjort i kjole og stiletter

jeg greb ud efter koppen, tog den helt hen til munden

jeg ku se der var noget der bevægede sig på bunden

det var en fisk som lå og blinkede

en havmåge sad og vinkede



Jeg drak af din kop

jeg drak den op



Der var en neglebørste og en badevægt

en spand fuld af nougat og lakridskonfekt

der var fugtighedscreme og broderet BH

et par korte bukser som var lidt for små

en pisk og masker af læder

og håndjern som hang ned fra loftet i kæder

en gennemsigtig kjole som manglede en strop

aldrig har jeg smagt så god en kop



Jeg drak af din kop

jeg drak den op