Din Gamle Blå Frakke

Swan Lee

Fire om natten – sidst i december

Jeg skriver i håb om

Du har det lidt bedre

Her er koldt i NY men jeg er vild med Manhattan

Musikken i Clinton Street er høj hele natten

Jeg hører du bygger

Dit lille hus i en fjern, fjern krog

Du lever for ingenting

Gad vidst om du fører bog?



Men Jane kom forbi med en lok af dit hår

Som du gav hende den nat i fjor

Da du valgte at gøre dig fri

Slap du virkelig fri?



Og sidst da jeg så dig

Hvor var du dog ældet

Din gamle blå frakke

Var revnet ved bæltet

Du kom fra stationen, der var én du sku finde

Men du vendte hjem uden Lilli Marlene



Du viste min kvinde

Lidt af alt det du kan

Og da hun kom tilbage

Blev hun aldrig mere min



Og jeg ser dig der med en blomst i din mund

Lige så fræk som en hund

Og nu er hun gået

Jeg sku vist hilse

Hvad kan jeg sige dig, min broder, min morder

Hvad mer kan jeg skrive til dig

Jo, jeg savner dig vist, og jeg tilgiver dig, tror jeg



Og jeg er glad for du standsede mig

Og hvis du får lyst til at komme forbi

Ja, så sover din fjende

Og kvinden, hun er fri



Ja, tak for den frihed du tog dig – og gav

Som jeg troede hun ikke ville ha'

Og som jeg holdt tilbage

Men Jane kom forbi med en lok af dit hår

Som du gav hende den nat i fjor

Da du valgte at gøre dig fri ...