Hvor er det mærkeligt at være her,
de første fugle uden dig
Toget går til tiden; avisen er
harmløst på sin vej
Et vokseværk har gæstet alle af,
en salme fyldt det tomme rum
Sangen skriver stadig savn, erindringsgrøn
Dit svaletræk er gået stum
Og på mit ur der er viseren gået i stå
måske selvbedrag, medlidenhedens blå
Der er noget, der ikke lysner mere
én der stod dit hjerte nær,
én der lod dig høre til i verden
Der er noget, der ikke er her mere
Alene ud i rustrødt vejr
Så dig vakle, så dig visne bort
mens du blændede dig tilbage
Men glem mig, glem mig, jeg har mærket mig med
Detdér og detdér du aldrig sagde
Kan dagene hvor du var elsket og forstået
gå rundt i ring på den omvej du har gået?
Der er noget…
Troede at du altid ville være en stemme her
Det er som om at ingen sang nu er hjemme mere
Der er noget…
