Et solstrejf i en vandpyt,
et lille kindkys af en vind
og sivet, der nynner at livet begynder
sit spind i dit sind.
Et sølvfløjt fra en trætop,
en svag tagfatlyd af en kat,
en rislen i bækken, en hvislen i hækken,
der siger at det ikke mere er nat.
Dugvåd ligger engen,
jomfru Daggry går til ro.
Dagen står ud af sengen og går over solens bro. Og os to? Hvad med os to?
Ja, hvad med os to dig og mig.
Jeg danser og danser og standser
og sanser kun dig.
Hvorfor løb du dog din vej?
Kom igen, kom igen, du min elskede ven.
Kom, lad os danse. Kom, lad os le.
Kom, lad os danse. Alt kan ske.
Og os to? Hvad med os to?
Ja, hvad med os to dig og mig.
Hvorfor løb du dog din vej?
Og os to? Hvad med os to?
Ja, hvad med os to - dig og mig.
Hvorfor løb du dog din vej?
Kom igen. Kom igen.
Hvorfor løb du dog din vej? Kom igen du min elskede ven.
Jeg danser og danser og standser
og sanser kun dig.
Hvorfor løb du dog din vej?
