Det skete i de dage i november engang
At de første kataloger satte hyggen i gang
Det′ jul, det' cool, det nu man hygger sig bedst
Det′ julebal i Nisseland, familiernes fest
Med fornøjet glimt i øjet, trækker folk i vintertøjet
Til den årlige folkevandring op og ned ad Strøget
Der bli'r handlet, pakket ind, og der bli'r købt og solgt
Tøsne, snot i næsen, det′ pisse koldt
Det er vinter, man forventer vel lidt kulde og sne
Men det′ da klart at en såd'n sag må komme bag på DSB
Intet vrøvl har de forsvoret, det de helt sikre på,
Men ved den første rim på sporet, går møllen i stå
Folk de tripper, skælder ud, og ser på deres ure
Og sparker efter invalide, ynkelige duer
Der er intet, man kan gøre, de sure buschauffører
Gør det svært at praktisere lidt julehumør
"Gå så tilbage for helvede" råber stodderen hæst
Men det′ jul, det' cool, det nu man hygger sig bedst
Det′ jul, det' cool, gran og lirekasser
Der er mænd, der sælger juletræer på alle åbne pladser
12 bevægelige nisser og en sort mekanisk kat
I et vindue ud mod Strøget trækker flere tusind watt
Kulørte gavepakker i kulørte juleposer
Selv i Bilka og i Irma og i alle landets brugser
Er der ægte julestemning og gratis brune kager
Der er hylder fyldt med hygge, der er hygge på lager
Og hos damerne i Illum kan man få det som man vil
"Kontant eller på konto, hr.? Ska′ prisen dækkes til?"
De smiler og er flinke, mest for fruerne i minke
Og gi'r gode råd om alt fra sexet undertøj til sminke
Og vi andre fattigrøve, vi ka' gå i Dalle-Valle
Der er damerne så flinke, at de smiler pænt til alle
Der er masser tøj i kasser, der helt sikkert passer
Det′ jul, det′ cool, gran og lirekasser
Det' jul, det′ cool, kig dig lidt omkring
15.000 mennesker i Magasin
De har våde lædersko, de har halstørklæder på
De har overfrakker, gavepakker, masser de ska' nå
Men de hygger sig, sel′fø'lig gør de det
Plasikstjerner, plasikgran og plastiksne
Sætter stemning i systemer, det′ så nemt og nul problemer
Køb blot julestuens julesæt med fire fine cremer
Eller sukkerkrukker, pyntedukker, pænt, mondænt og ganske smukt
Søde sæt med proptrækker, glas og øloplukker
Fra en skjult højtalerinstallation,
"Et barn er født i Bethlehem" i Hammondorgelversion
Vi' traditionsbundne folk, i traditionernes land,
Så vi hygger os, li'så fint vi kan
Og særlig uundværlig, det er Magasin,
Det′ jul, det′ cool, kig dig lidt omkring
"Højt fra træets grønne top"
"Mød julemanden klokken 13, 15, og 17 på julestuen på 3. sal"
"Vores velassorterede vinafdeling kan tilbyde et komplet gløgg-sæt for kun 39.95"
"Lille Øjvind på fem år er blevet væk fra sin mor, han kan afhentes i kundeservice"
"Jamen du godeste er det allerede..."
Jul det' cool sikke tiden den går, der er intet lavet om siden sidste år
Det′ de samme ting vi spiser, det' de samme ting vi laver
De samme ting i TV, de samme julegaver
Samme pengeproblemer, det′ dyrt og hårdt
Udelukkende overtrukne kontokort
Overflod og fråds med familie og med venner
Samvittigheden klares med en ulandskalender
Det' julefrokosttid, traditionspilleri, sprutkørsel, utroskab, og madsvineri
Vi har prøvet det før, vi ved præcis hvad der sker
Slankekur i januar og alt det der
Det′ et slid, men der er lang tid til næste år
Det' jul, det' cool. sikke tiden den går
"Jeg drømmer om en hvid sandstrand,
Med palmetræer og sommervejr
Der vil jeg fejre julen
I swimmingpoolen
Langt væk fra sne og juletræer"