Nu er det ikke sjovt længere, latteren forstummer,
den glade pauseklovn, har givet sit sidste nummer.
Manegen den er tom, lysene er slukket, det sidste glas er tømt, den sidste bajer den er drukket.
Hva' gør vi nu, lille du? Hvem ta'r ordet,
men ingen hører efter når maden står på bordet,
sovs & kartofler ligger tungt på bunden,
dårlig ånde kommer af en dårlig smag i munden.
Tosserne i tinget, sig slanger og bugter,
de laver ingenting, før lorten den lugter.
Tumperne helmer ikke før alle har smagt den,
i stedet for at fjern' den, skænd's de om hvem der har lagt den.
Du skal bare lær' du kun ka' få hva' du ka' ta'!
Man skuer tilbage til en tid der var engang,
bare tæer, sandaler, langt hår og fællessang,
til det store oprør, der kun blev ved tanken,
rebellerne griner hele vejen til banken.
En nation af ludere og lommetyve,
hvor sandheden fortælles lettest ved at lyve,
unionsfællesskab, Dannebrog på halv,
folket danser lystigt om den gyldne kalv.
Mens de gamle rebeller deler deres rov,
og kun har svar som måske, både & og,
vi er alle i samme båd, båden uden årer,
driver mod afgrunden, som Sodoma og Gomorre.
Du skal bare lær' du kun ka' få hva' du ka' ta'!
Politiet der var til for os blev regeringstropper,
med ordre til at tæve løs på de gøende lopper,
lopperne blev stumme, de vil ikke risikere,
tropperne kommer for at beskyt' og servicere.
Så de springer rundt med lukket mund og sko der er for trange,
mens der skæres ned, skønt køerne er lange,
man får vrøvl med maven, bli'r syg af situationen,
køen slår dig ihjel længe før operationen.
Så lær' at tag' det roligt, slap af, lad tiden gå,
så længe penge er gratis, så tag hva' du ka' få'
spø'r ikk' hvad du kan gøre for din bistand - nej
spø'r hvad din bistand kan gøre for dig!
Du skal bare lær' du kun ka få hva' du kan ta'!
