Da Trolddomen bleff h¦ved - & need
Paa Jorden han sv¦ved: Da som nu
Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,
Ved hver Bev¦gelse saa stoor at n¦sten
Dend vaer Smerte
Medens han gik omkring
Blandt Mennisker, vaer han skuffed fèrst:
I Liivets ydre vaer der intet Skifte
Lig det han hafvde fèlt i Ulvens Liiv
De tr¦ller under ham
Med at troskyldig Sind
Fryckter ham,
Een Krafft aff sand Natur,
Som Sanser uden Selfbedrag
Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag
Lig Kv¦ldens Farver, Nattens Aandedrag
For ingen Guderèst hafver nogensinde
Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede
D¦mon, Phantom & Varulv
Vaer kund Naffn paa det de aldrig kunde finde
End han -
I hans Hi¦rte: Een Affgrund tung
Som det sorte Hav
Der eldsker sine Dyb
Der -
Sammenkrèget
I Vintrens Bund
Fylder han al deris Gl¦de,
Liiv, Mod & Haab
Maanen, stiigende paanye,
Hilser ham fra en sunken Himmel
...Oc ved den lydende Midnattssalme
Som Fryckt i Natten v¦ver
Skald de fromme atter falme
